Referencer
Kvinde 45 år. Faldtraume, efterfølgende angst og undgåelsesadfærd.
Martin har med engagement, velholdenhed og nænsomhed hjulpet mig gennem EMDR terapien. Det har betydet, at jeg kan tænke anderledes, om det der er sket og helt afgørende tænke mere konstruktivt, positivt og omsorgsfuldt om mig selv. Det har ikke været en nem proces, jeg har til tider forsøgt at sno mig udenom hans spørgsmål. Men han har hjulpet mig tilbage til erindringerne med nænsomhed. Ingen sikkerhedssele i hele verden kan skærme mig mod et nyt traume, men nu frygter jeg mindre, fordi jeg ved, at jeg kan blive repareret.
Lene 47 år, offer i forbindelse med selvmordsaktion i mellemøsten. Angst, skam og undgåelsesadfærd.
Jeg har haft en positiv effekt efter min behandling hos Martin, hvad det var der virkede kan jeg ikke sige… Men det er i bund og grund også ligegyldigt, da jeg har kunnet mærke at jeg har fået det bedre efterfølgende.
Jeg har været i et behandlingsforløb hos Martin, og kan helt klart anbefale ham til andre. Der er ingen tvivl om at Martin arbejdede professionelt, omhyggeligt og empatisk. Jeg følte mig tryg igennem hele forløbet.
Kim, 37 år, til dagligt skolelærer
EMDR terapi har i høj grad været med til, at jeg i dag er blevet langt mere bevidst om egne grænser og at disse ikke bliver overskredet. Dette har medført, at jeg i dag hviler mere i mig selv og i mine beslutninger.
Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med EMDR terapi, da jeg startede et forløb hos Martin Schwabe. EMDR terapi er en anderledes terapiform i forhold til mit tidligere kendskab til terapi. Det var interessant, at opleve på egen krop at jeg ved, at visualisere traumatiske oplevelser, samtidig med at følge Martins fingre med øjnene i bestemte rytmer, kunne løsrive mig fra gamle traumer.
Martin har en rolig og behagelig fremtoning. Det bevirkede, at jeg hurtigt og uden betænkeligheder, blev klar over hvilke temaer der var særligt vigtige, at få arbejdet med i forhold til min videre personlige udvikling. Martin var god til at “samle op” på tidligere emner fra gang til gang. Jeg følte mig i høj grad hørt og forstået ved hver session.
Herfra de varmeste anbefalinger.
Carsten 37 år, Produktionsmedarbejder. Parforholdsproblematikker/personlig udvikling. Vrede, skyld.
Jeg følte at vi arbejdede med det man selv følte var væsentligt – man går i lige præcis den retning man selv ønsker at arbejde med. Martin Schwabes rolige tilgang og guidning igennem hele processen var meget hjælpsom.
Allan, 46 år
Jeg blev udfordret rent økonomisk i mit firma, samt mistede kontakten til mine to døtre. Det første halve år, gik jeg bare rundt i min egen verden. Fik kun lige passet mit arbejde, vasket tøj, ja bare de mest basale ting. En kollega hjalp mig med at skabe kontakt til Martin Schwabe.
Disse behandlinger hos Martin har givet mig ro, energi, troen på det nok skal lykkes at komme oven på igen. Jeg kan varmt anbefale Martin Schwabe. Han er faglig dygtig, Han siger sin ærlige mening. Han har overblikket. Jeg har fået mange gode redskaber med i bagagen, som jeg vil bruge i fremtiden.
Mike, 27 år, studerende
Jeg er kommet hos Martin i 4 år. Jeg havde store problemer med misbrug og spil. Jeg kunne ikke passe uddannelse eller job. Min familie og jeg kontaktede Martin, og vi fik lavet en aftale. Vi startede hos Martin med familiesamtaler, og herefter kom jeg selv i en periode hver uge, hvor vi trænede det som jeg har lært hedder følelseshåndtering. Jeg kunne ringe og skrive til Martin i mellem vores aftaler, og han svarede hver gang, eller vendte tilbage hurtigt, hvilket var meget vigtigt for mig. Efter dette første års samarbejde har Martin og jeg haft aftaler cirka hver 3. uge.
Jeg har haft meget svært ved at koncentrere mig og fokusere, og dette har vi trænet intensivt. Også hukommelsestræning og det at kunne tage beslutninger – redskaber jeg bruger den dag i dag. Jeg kom hurtigt i gang med uddannelse, og Martin har været der for mig hele vejen. Givet mig feedback på min indsats når jeg har bedt om det, og vi har trænet eksamensangsten. Så godt at jeg sluttede mit grundforløb på min uddannelse med mit første 12-tal nogensinde. Martin og jeg har for nogle år siden afsluttet vores samarbejde. Jeg er godt i gang med min uddannelse, jeg har et godt arbejde nu på 3. år ved siden af mit studie, og jeg har en dejlig kæreste jeg bor sammen med.
Jeg tager ingen stoffer, jeg har ingen trang, men jeg nyder alkohol som andre unge gør det. Det sætter jeg pris på. Jeg oddser stadig, nu på den gode måde, – jeg har udviklet nogle regler der fungerer rigtig godt for mig. Martin er meget vedholdende, han er meget ærlig, men har også stolet på mig. Jeg har selv følt jeg har haft ansvaret for mit liv.